OBS! NATURUDSTILLINGEN ER MIDLERTIDIGT LUKKET PGA OMBYGNING! Skal du på tur i Vejle Ådal og Fjord-området, så kig forbi Natur- & Kulturudstillingen ved Haraldskær. Her kan du finde inspiration til alle de bedste oplevelser. Der er gratis entre og åbent i tidsrummet fra 07.00 – 22.00.
Oplev den enestående og varierede natur omkring Vejle, hvor du i vest møder flade vidder med hedeland og nåleskovsplantager og i øst bakket moræneland, frodige ådale og flotte løvskove.
Sporene fra istiden ses tydeligt mange steder i Vejle Ådal og Fjord. Via seks animationsfilm kan du her se, hvordan Vejle Ådalene er blevet skabt og få forslag til spændende istids-vandreruter.
Find vej til Vejleegnens mange oldtidsminder. Foruden de berømte Jellingesten finder du blandt andet her Danmarks største koncentration af bronzealdergrave.
Tag på arkitektur-tur til Vejle Ådal og Fjord og oplev fx Vejles spændende havnefront med "Bølgen" og Olafur Eliassons ikoniske bygning "Fjordenhus". Ellers rejst tilbage i tiden og oplev de gamle spinderihaller, der nu fungerer som museum og et levende kulturhus.