Refsgårde Skrænterne

Foto: Mads Fjeldsø

Her bevæger du dig på kanten af et helt særligt naturområde

Refsgårde-skrænterne definerer tydeligt den sydlige kant af Vejle Ådal. Fra en mindre P-plads fører en trampesti langs ådalens kant, som er furet af stejle erosions-kløfter til Tørskind Grusgrav. Vandrestien langs ådalens kant giver mulighed for en unik natur- og landskabsoplevelse. Her er ikke én udsigt, men en perlerække af varierende kig samtidig med at man bevæger sig på kanten af et særligt naturområde. 

Der er ikke planer om fremtidige anlæg af udsigtstårne. Egentlige platforme er unødvendige, da kvaliteten på dette sted ligger i muligheden for at bevæge sig gennem landskabet. Den enkle trampesti bør sikres og vedligeholdes, ligesom naturpleje af området er nødvendig for at opretholde denne oplevelsesmulighed.

Fakta

Ejer: Private grundejere samt Skov- og Naturstyrelsen.
Parkering: Mindre P-plads ved Refsgårdvej.
Tilgængelighed: Kun til fods, med parkering ved Refsgårdvej eller Tørskind Grusgrav.

Kort

Group
Group
Åbn i Google Maps
Adresse

Refsgårdvej

6040

Koordinater

Længdegrad : 9.290227

Breddegrad : 55.645125

Relateret indhold

Tørskind
Udsigtspunkter i Vejle Ådal og Fjord
På vandretur i Vejle Ådal
Vandreruter i Vejle Ådal og Fjord
Munkebjerg
Naturoplevelser i Vejle Ådal og Fjord
Cykelruter i Vejle Ådal
Cykelruter i Vejle Ådal og Fjord