©  Foto:

Egtved Camping

Egtved Camping er en back-to-nature-plads med højt til loftet og muligheder for afslapning med fiskeri, leg og "tøffetid". Lej en plads, en hytte eller et glampingtelt. I får et ophold med mulighed for at betragte liv i naturen, og jeres børn kan klatre i træer og bygge huler.

Hos Egtved Camping kan du leje en plads, en hytte eller et glampingtelt. I Egtved Campings nærområde har du gode muligheder for at udforske naturen. Der er blandt andet Syvårssøerne i Frederikshåb Plantage samt flere fine cykel og vandreruter tæt på.

Hvis du er til aktiviteter, så er der også rig mulighed for dette, da du på Egtved Camping placerer dig centralt i forhold til diverse forlystelsesparker, som bl.a Legoland, Lalandia, Givskud Zoo, Gorilla Park mm.

Har du lyst til at shoppe, så ligger både Bryggen i Vejle og Kolding Storcenter (gratis parkering) omkring 20 km væk.

I højsæsonen kører der en shuttlebus fra campingpladsen til Billund og til Vejle.

Du har mulighed for at oplade din el-cykel under dit ophold.